Sceneholdet

Anja Lønborg

 

Anja Lønborg

Anja er selvfølgelig også med i ForårsRevyen i 2023. Hendes første optræden var som 15-årig kostskoleelev, hvor hun var med i hele 3 teater/musicals. Hun har været med i kabaretteater og været statist i filmen Nordskov. I 2016 kom hun med i Det Damgaardske Teaterselskab, som har turneret rundt i landet med ”Da Jeppe blev bjerget”. Selvom hun nu bruger rigtigt meget tid på Forårsrevyen, er hun fortsat med i det Damgaardske Teaterselskab/Sæbyscenen og har sideløbende spillet med i flere teatermusicals. Anja medvirker i ForårsRevyen for 3. gang.

 

 

 

 

 

Jonas Lønborg David

   

Jonas Lønborg David

Jonas var med i Forårsrevyen for første gang i 2022, hvor han tog publikum med storm, med sin bløde stemme og komiske talent. Jonas er en gudsbenådet sanger og så har han talent for komik, som publikum igen i 2023 får glæden af at nyde. Jonas har i de sidste år været en fast skuespiller i det Damgårdske Teaterselskab. Jonas medvirker i ForårsRevyen for 2. gang.
 

 

 

 

 

 

 

Lisbeth Lykkegaard

 

Lisbet Lykkegaard

Lisbet er også med i revyen i 2023. Lisbet synger så selv fuglene bliver misundelige. Lisbet er uddannet folkeskolelærer med musik og kor som yndlingsfag. Hun har gennem årene været med til at stable mange elevkoncerter og shows på benene, ligesom hun har været med i flere forestillinger på både efterskole, højskole, seminariet og på Det Hemmelige teater i Aalborg. Lisbet medvirker i ForårsRevyen for 9. gang.

 

 

 

 

 

 

Mads Vestergaard

 

Mads Alexander Meyer Vestergaard

Mads er atter at finde på scenen i 2023. Mads har altid optrådt og er, som han selv siger, "selvlært" skuespiller. Hans første forestilling var musicalen ”Elvis lever, lever Elvis?” og hvor han året efter i 2012 instruerede sin første farce, farcen ”Fusk og Lusk på lingerifabrikken”. Siden 2008 har Mads optrådt til private fester, ligesom man har kunnet finde ham rundt omkring på de nordjyske scener. Mads er en ægte revynørd og har siden 2012 instrueret bl.a. Dronninglund revyen og skriver også selv revytekster. Mads medvirker i ForårsRevyen for 8. gang.

 

 

 

 

 

Dorthe Pedersen

 

Dorthe Pedersen


Dorthe er ForårsRevy ukronede revydronning. Siden 2006 har Dorthe været en fast del af scenen. Dorthe har altid haft en svaghed for de skrå brædder. Første gang hun optrådte rigtigt var som 7-årig med samtlige vers af sangen ”Skorstensfejeren gik en tur”, akkompagneret af et live-orkester, til en julefrokost i Møllehuset i Frederikshavn. Der er ikke mange der kan skabe så hjertelige og kejtede kvindefigurer som Dorthe. Dorthe medvirker i ForårsRevyen for 18. gang.

Kontakt os

Aalbæk Sjøw
Centralvej 16
9982 Aalbæk


Tlf.: 42 16 98 99
Email: revy@foraarsrevy.dk
Website: www.foraarsrevy.dk
CVR: 16 76 77 86

Revyen afholdes

Gaardbogaard
Gårdbovej 300
9982 Aalbæk


Tlf.: 21 41 50 01
Email:  info@gbg.dk
Website:  www.gbg.dk