Foreningen bag ForårsRevyen hedder Aalbæk Sjøw.
Aalbæk Sjøw’s eneste formål er, at etablere og opføre revy, som en årligt tilbagevendende begivenhed i Frederikshavn Kommune.

Aalbæk Sjøw blev etableret i 1982 og startede under Aalbæk Idrætsforening som et indslag ved Idrætsforeningens årlige havnefest.
De første 2 år blev forestillinger afviklet i et telt, men senere rykkede de ind i værftets skibshal hvor de spillede i 3 sæsoner.
I 1987 løsrev Aalbæk Sjøw sig fra Idrætsforeningen og blev til en selvstændig forening.
Samtidigt flyttede de til Råbjerghallen og blev til en vinterrevy.
I perioden med vinterrevy i Råbjerghallen, opførte en mindre gruppe af foreningens medlemmer desuden 2 sommerrevyer på Aalbæk gl. Kro. Det var i årene 1990 og 91.
I 1995 flyttede de så endnu engang og denne gang blev det til Sundhedshøjskolen Diget i Bunken.
Med undtagelse af et enkelt pausesår i 2005, spillede de her i 16 år, indtil Højskolen gik konkurs i 2011.
Aalbæk Sjøw rev teltpælene op og flyttede til Hotel og Feriecenter Skagen Strand i Hulsig hvor de var i 7 år. – Da det rygtedes, at den gamle højskole var blevet solgt og var på vej til at genopstå som Hotel Hvideklit, tog de straks kontakt til de nye ejere og fik en aftale i stand og derfor er de nu, i 2019, vendt tilbage til rødderne hvor de føler de hører hjemme.


Kontakt:
E-mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
Tlf.: 42 16 98 99 

Kontakt os

Aalbæk Sjøw
Centralvel 16
9982 Aalbæk


Tlf.: 42 16 98 99
Email: revy@aalbaeksjoew.dk
Website: www.foraarsrevy.dk
CVR: 16 76 77 86

Revyen afholdes

Hotel Hvideklit
Hvideklitvej 15
9982 Aalbæk


Tlf.: 31 32 00 04
Email:  mail@hotelhvideklit.com
Website:  www.hotelhvideklit.com